Korrekt.
En enslig sjel, "Det var tomt..ikke så mye som en sjel hadde møtt opp", "Med sjel og hjerte", "sjelens kvaler", "kropp og sjel" <- (åpenbart to forskjellige ting), sjelesørger (tar seg ikke av et brukket bein) osv, osv
Sjel https://naob.no/ordbok/sjel
"2 RELIGION, BIBELSPRÅK den ikke-materielle delen av et menneske sett i forhold til Gud, en guddom, og (oftest) regnet for å være udødelig | jf. ånd, hjerte; til forskjell fra kropp, legeme
EKSEMPEL
menneskets udødelige sjel
SITATER
hendes sjæl for ud, thi hun døde (1 Mos 35,18 eldre oversettelse; 2011: hun var døende, og idet livet ebbet ut)
vær ikke redde for dem som dreper kroppen, men som ikke kan drepe sjelen. Frykt heller ham som kan ødelegge både sjel og kropp i helvete (Matt 10,28)
min sjel er nedbøiet i mig (Sal 42,7; 2011: jeg er tynget av sorg)
hva vil det gagne et menneske om det vinner hele verden, men taper sin sjel? (Matt 16,26)
må deres [de troendes] ånd, sjel og kropp bli bevart uskadet (1 Tess 5,23)
min sjel har slaget sine vinger sammen (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 348)
ha, hvor spænder sig min sjel op til himmel, ned til Hel (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 17)
det var i martsviolens skjød – det lille himmelhvælv – at vore sjele sammenflød (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 324)
da fører en iiskold vinge min sjæl til en natlig kyst (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 205)
[han vil] min religions [ruin], eller min evige sjels (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 244)
han bad i sin sjæl Gud og henne om forlatelse (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 349)
Guds herlighed du saa for sjælens øie prange (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 244)
bed for hans sjæl, I, som dyrker den gode Kristus! (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 198 1873)
vor sunde inderste sjæl reiser sig imod dette (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 222 1873)
har grauens gru formørket hendes sjæl –? (Henrik Ibsen Catilina 83 1875)
så byder mig en stemme i sjælens dyb (Henrik Ibsen Catilina 15 1875)
så forkommet, så ruineret på sjælen var han ble’t allerede den gang (Henrik Ibsen Vildanden 124 1884)
hvi blev min sjæl da født i kød, når kødets elsk er sjælens død? (Henrik Ibsen Brand 75 1885)
ikke ansigt til ansigt, men sjæl til sjæl (Henrik Ibsen Samlede verker II 193)
til krops og til sjæls (Tidens Tegn 1927/173/2/5)"